onsdag den 30. april 2014

Indlæg nummer 100

Indlægget her er liiiidt specielt, for det er mit indlæg nummer 100.
Godt så. Det er ved at være noget tid siden jeg har blogget.. Det skyldes at vi er gået igang med at forberede os til eksamener, som vi begynder med på mandag. Så har det også bare været fantastisk vejr, så jeg har også arbejdet på Okkels, hvor vi har haft virkelig travlt. Så skønt, men varmt!
Igår var Stine en tur i Silkeborg. Vi trængte til at der skulle ske noget, så vi cyklede en halv lang tur, i skoven, på mountainbike. MED CYKELHJELM!! Det var hårdt, men virkelig hyggeligt og godt. Idag har jeg været på arbejde i Multihuset. Der var et arrangement, så vi var 7-8 stykker på arbejde inklusiv min ene kollega Mia - meget brun,- som kom hjem igår fra hendes rundrejse igår. Hun har været de fedeste steder i Asien, og har fået taget nogle virkelig flotte billeder.
I kan se hendes rejseblog her http://miaspedersen.blogspot.dk/


Stine i den gule. Min meget lille storesøster 




lørdag den 26. april 2014

Shopping i USA

Se videoen om alle mine indkøb i USA HER!


Papa har fødselsdag idag, så dagen er gået med at lave mad, hygge og have gæster. Det har været så skønt vejr, at vi har spist aftensmad udenfor. Vi havde lavet en masse mad, og det blev virkelig godt. Skøøøøn dag! Tillykke far!

tirsdag den 22. april 2014

Sidste dage i New York

Hahaha ja.. New Heaven skulle hedde New Haven i et af de andre indlæg.. Jeg har simpelthen været så træt efter de dage vi har kørt rundt i USA, at da jeg skrev indlæggene, rettede jeg dem ikke igennem.. Fejl er fejl, og dem laver vi alle en masse af. 

Godt så. I søndags tog vi til Ground Zero og så det flotte mindesmærke. Sidst jeg var der, sneede og regnede det, men i søndags var der fantastisk vejr. Der var rigtig mange mennesker, men det sted er stort nok til alle. Helt utroligt at være der igen. Da vi var færdige gik vi på Starbucks igen, igen, igen. Derefter tog vi op på 5th avenue, hvor der var noget påskeparade. Folk havde enten klædt sig ud, ellers havde de hatte på, med påsketing. Vi gik ned til Rockefeller Centeret og kiggede på alle de store påskeæg, der var blevet lavet af forskellige mennesker. Det var folk lige fra 4. klasses elever til en kendte kunstnere. Æggene stod hele vejen rundt om skøjtebanen, der er inde i midten af pladsen og også inde i centeret. Rigtig fint! Vi gik ind og bestilte billetter, til at vi kunne komme om på toppen af centeret om aftenen. 
Så gik vi til Broadway hvor vi skulle i det store Minskoff teater, for at se The Lion King. Det var en helt fantastisk musical. Lyden der inde var helt fantastisk, og man kunne ikke andet end at få gåsehud da de sang 'He Lives In You' eller 'Circle of Life'. Årh! Kan ikke sige andet end at det var HELT fantastisk, og at det klart kan anbefales!
Efter vi havde spist aftensmad, tog vi op på toppen af Rockefeller Centeret, og så den smukke by i mørke. 

Igår stod vi op og pakkede kufferter. Lidt svært at få plads til det hele.. Dog skulle vi alligevel lige en tur mere på shopping.. Ditte, Stine og jeg tog lidt af 7th avenue, lidt af 8th avenue og til sidst noget af 5th avenue. Til middag tog vi noget let at spise, og så mødtes vi med vores forældre på hotellet efter. Så kom en chauffør, og hentede os, og kørte os til lufthavnen. 

Vi landede i København ved 7 tiden i morges, og vi havde haft en udemærket flyvning hjem. Da vi kom til Silkeborg, sov jeg lige i et par timer. Da jeg vågnede skulle der ske et eller andet, så jeg ikke faldt i søvn igen. Derfor tog jeg ind til byen, og mødtes med nogle veninder, jeg tog også ind på Okkels, og hyggede med mine kollegaer. 




Hver gang et offer har fødselsdag, bliver der placeret en rose på hans eller hendes navn..
Happy birthday Sharon Moore


Ditte og jeg ved Freedom Tower





Far og mor i NYC

Rockefeller Centeret



Ditte og Stine











Turen har været helt igennem fantastisk. Jeg har oplevet så meget, og det har været så fedt. 
Jeg kan klart anbefale at tage den tur, som jeg har været på. 

Jeg er så høj på New York. Det kan jeg mærke nu, hvor jeg er kommet hjem, og jeg er kommet ned. Helt fantastisk.

søndag den 20. april 2014

NYC W. Richard

Igår fik jeg ikke blogget, for min computer gad ikke at overføre billederne. Derfor får i indlægget fra igår. Det fra idag får i næste gang.

Igår havde min far bestilt en chauffør der hedder Richard, til at køre os rundt, for at se steder i New York, som vi ikke havde set før. Vi kørte gennem Harlem, hvor der er mange mørke mennesker. Vi kørte gennem China town hvor der er mange Asiatere. Der er så stor raceblanding alle andre mennesker, og det er så skønt. Det er en af de ting der er fedest ved at komme rundt de steder. Richard fortalte at for nogle år siden var folk så racistiske at der var mange steder man ikke skulle gå hen, hvis ikke man 'hørte til' der. Han kørte rundt med os i omkring 5 timer, og på de timer fik vi set næsten hele Manhattan. Richard var virkelig god til at fortælle om det hele, og han var virkelig flink!
Efter det spiste vi frokost, og så gik Ditte og jeg fra de andre igen, for at tage på shopping igen igen igen. Den her gang tog vi til Soho, hvor der er en masse fede butikker.


Central park

Central park

Central park

Richard og pigerne i familien

Richard bag rattet



fredag den 18. april 2014

En dag i New York

New York er fantastisk. Man kan ikke andet, end at holde af den her by. I morges gjorde vi os klar og gik til Times Square for at spise morgenmad. Klokken var omkring 9, men der var allerede tusindvis af mennesker. Efter vi havde spist god morgenmad, tog vi ned mod den gamle del af byen, for at se Ground Zero - 9/11 memorial, men der var så mange mennesker, at det ikke var til at komme derned. De lukkede for billetsalget, på grund af alle de mennesker der stod i kø. I stedet for gik vi ind i kirken der ligger lige ved siden af. Inde i kirken var der billeder, tekster og ting fra den 11/9 2001. Det er lidt uvirkeligt at to tårnhøje bygninger kollapsede ikke andet end omkring 100 meter fra kirken, og det eneste der skete med kirken, var nogle vinduer der gik itu. Under tragedien var der jo mange mennesker i det område der havde brug for hjælp, så der kom en masse frivillige mennesker til kirken for at hjælpe. Man kan se breve, der er skrevet af børn, hvori der blandt andet står "Dear heroes", "I wish i could do something", "Thank you God for saving my dad" og så videre. Det er ret rørende, og da jeg læste dem, fik jeg gåsehud over det hele. Så smukt!

Nå, men efter vi havde set det, tog min ældste søster, Stine, og mine forældre på sightseeing, mens min anden søster, Ditte, og jeg gik i Century 21 og shoppede. Century 21 kan klart anbefales! Det er mærkevare til billige penge! Vi har begge brugt alt for mange penge idag... Nu er klokken snart 00.00 her ovre, så jeg tror jeg vil hoppe i seng, så jeg er frisk og veludhvilet til imorgen.

Under de her billeder kan i se billeder fra sidste indlæg med New Heaven




Times Square


Politihat med politiemblemer fra hele verden

Mama og Stine



NEW HEAVEN








Credit til Papa for nogle af billederne


torsdag den 17. april 2014

New Haven - New York

Så er vi kommet til New York. FINALLY!
På vejen fra Boston kørte vi til New Haven hvor Yale universitetet ligger. Vi gik en tur derinde mellem alle de gamle bygninger og alle eleverne. Vi fandt en mexikansk restaurant hvor vi fik noget reeeet stærkt mad. Rigtig flot by, men ikke et sted at holde ferie. Så kørte vi videre til New York. Vi afleverede bilen ved en lufthavn, og kørte med taxa ind til hotellet - Best western president hotel. Vi tjekkede ind og gik en tur på Times Square. Der er ikke andet end 100 meter fra vores hotel til Times Square, så det er jo perfekt beliggenhed. Her er jo altid en million mennesker der farer rundt, nok for det meste turister i det her område. Det er så fedt at være tilbage her i midten af det hele. 


Udtal lige navnet på den sø, man kan se på gps'en.. 


Billederne er fra min telefon, for min computer virker ikke helt normalt.. 
Billederne fra idag skal nok komme ind på et andet tidspunkt.

onsdag den 16. april 2014

BOSTON

Man må sige, at her er lidt anderledes, med hensyn til sikkerhed, i forhold til Danmark. Bare idag har vi været gennem en kontrol, da vi skulle ind i USA igen fra Canada. Vi har også været i kontakt med politiet på vejen, og da vi skulle parkere i Boston, var der en dame, der skulle se vores bagagerum. På vejen idag var vi også på nogle små veje i forstaderne til Boston, hvor der både lå vildt flotte og store huse, men vi har dog også kørt forbi en masse trailerparks og lignende. 
Men ja.. Vi er kommet til Boston, og det er en god opvarmning til New York, hvor turen går til imorgen. Da vi kom til byen gik vi en tur og så den 'gamle' del af USA, der jo ikke en gang er ret gammel.. Så tjekkede vi ind på Hyatt der ligger lige på den anden side af vandet, så vores udsigt er Boston 'lille' skyline - i forhold til New Yorks. Vi kom lige ved sunset, så der var det jo bare ekstra flot. 

Om aftenen, i Canada, kom der lys på vandfaldene, som skiftede farver. Der var også næsten fuldmåne som prikken over i'et. 












Udsigt fra hotellet.